facebook

Sådan bygger vi

 

 Besøg vores hyggelige værksted og se hvordan der bliver arbejdet med bygningen af huse

 

I minibyens værksted opføres bl.a. modeller af Løkkens huse anno 1900 af mursten og teglsten i målestok 1:10

Produktionen af mursten og vingetegl er nu kørt ind i en gennemarbejdet arbejdsproces.

Ved hjælp af en ombygget brændekløver og specialfremstillede matricer presses mursten og tegl ud i de rigtige dimensioner.

De tørrede emner bliver senere brændt hos Volstrup Teglværk sammen med teglværkets øvrige produktion.

 

På værkstedet produceres alle byggeelementerne til husene så vidt muligt af korrekte materialer og i korrekt målestoksforhold.

Døre og vinduer fremstilles på værkstedet af 2 mm tykke aluminiumsplader, hvori vindues-åbninger og profiler bliver fræset ud.

Vinduer og døre males i de originale farver.

Der monteres ruder og der males gardiner og måske potteplanter, som alt sammen er med til at gøre de små huse spændende og levende at se på.