Foreningen Løkken Miniby
Formål
I sommeren 2002 tog en gruppe af løkkenborgere initiativ til at starte en forening med det formål at etablere en miniby i Løkken.
Minibyen skal bygges som en kopi af Løkken, som byen så ud omkring år 1900.
Modelbyggerne skal også arbejde med fremstilling af de bådtyper, der har været anvendt på kysten på den tid.
Alle modeller bygges i måleforhold 1:10 og udføres i autentiske materialer.
Organisering
Laugsstyrelsen er i øjeblikket konstitueret som følger:
Oldermand - Børge Drivsholm
Kassemester - Henrik Ussing
Skriverkarl - Børge Drivsholm
Bygnings- og værkstedsmester - Johannes Jørgensen og Ernst Jørgensen
Hvis du læser vores Laugsskraa, kan du få en forklaring på de gamle funktionsbetegnelser
Financiering
Alt udføres som frivilligt arbejde og foreningen er fuldstændig afhængig af den økonomiske og praktiske støtte fra de mange trofaste støttemedlemmer, erhvervsdrivende i Løkken, virksomhedsponsorater, hussponsorater og støtte fra fra fonde, som altsammen gør at foreningen kan fungere og drive værksted og udstilling.