Til forside Laug

Laugs-Skraa

Løkken Miniby Huse i Løkken Billeder
1

 

Laugs-Skraa

 

§ 1

Laugets navn er:

Løkken Modelbyggerlaug

 

§2

Laugets formål er:

 

- at bygge modelhuse i skala 1:10 af Løkkens huse omkring anno 1900,

- at bygge modelskibe i skala 1:10 af de fartøjstyper, der har været
  hjemmehørende i Løkken gennem tiderne,

- at bygge modeller, der kan supplere huse og skibe i skala 1.10 samt
  modeller i anden skala til bl.a. souvenirsalg,

- at opbygge en - så vidt mulig - historisk korrekt model af Løkken Ladeplads,
  som byen og dens nærmeste omgivelser fremtrådte omkring anno 1900 på et
  endnu ikke udpeget areal i Løkken - kaldet Minibyen i Løkken,

- at drive modelværksted, miniby og modelskibssamling,

- at fremskaffe dokumentation for Løkkens bebyggelsesudvikling frem til
  omkring anno 1900 samt for huse og skibes udseende, historie og
  ejerforhold,

- at formidle laugets virke, husenes og skibenes historie til laugets
  medlemmer og andre interesserede,

- at sikre offentligheden adgang til modelværksted, miniby og
  modelskibssamling,

- at skaffe økonomiske midler til modelbyggeriet og til drift af værksted,
  miniby og modelskibssamling.

 

§3

Medlemskab

 

Som medlem kan optages alle, der ønsker at fremme laugets formål. Enten som passive medlemmer eller aktive modelbyggere.

Optagelse af laugsmedlemmer sker ved almindelig indmeldelse i lauget.

 

 

§4

Laugsforsamling

 

Laugsforsamlingen er laugets højeste myndighed. Lauget afholder en laugsforsamling en gang årligt i årets første kvartal.

Alle laugsmedlemmer indkaldes ved opslag på værkstedet og i den lokale ugeavis til laugsforsamling med mindst 14 dages varsel.

Laugsforsamlingen ledes af en Ceremonimester, der vælges blandt de fremmødte.

Laugsforsamlingen har følgende dagsorden:

  1. Valg af Ceremonimester

  2. Oldermanden og evt. nedsatte udvalg aflægger beretning.

  3. Kassemesteren aflægger regnskab

  4. Fastsættelse af næste års kontingent

  5. Indkomne forslag

  6. Valg af Oldermand, Kassemester og Skriverkarl

  7. Valg af suppleant

  8. Valg af revisor

  9. Valg af Bygnings- og værkstedsmester

  10. Nedsættelse af evt. udvalg

  11. Evt.

Alle valg gælder for 1 år ad gangen.

Indkomne forslag skal være Oldermanden i hænde senest 14 dage før laugsforsamlingen.

Laugsforsamlingen kan til enhver tid indkaldes af Oldermanden, eller hvis 1/4 af laugsmedlemmerne skriftligt anmoder herom.

 

 

§5

Laugsstyrelsen

 

Laugsstyrelsen vælges på den årlige laugsforsamling. Laugsstyrelsen består af:
En Oldermand, en Kassemester og en Skriverkarl. Deres funktion er at varetage laugets daglige ledelse.

Udover Laugsforsamlingen kan laugsstyrelsen nedsætte arbejdsgrupper, der varetager forskellige praktiske opgaver.

Laugsstyrelsen udpeger en Tidendeskriver til at orientere om laugets virke.

 

 

§6

Ændringer i Laugs Skraa

 

Laugs-Skraa ændringer kan ske ved at 2/3 af laugsbrødrene afgiver stemme før ændringsforslaget - eller ved 2 efter hinanden følgende laugsforsamlinger med højst 14 dages - og mindst 8 dages mellemrum - hvor simpelt flertal af de fremmødte laugsbrødre har afgivet stemme for forslaget.

 

 

§7

Opløsning af lauget

 

Lauget kan ikke opløses i en periode af 5 år regnet fra stiftelsesdagen,
d. 26. marts 2003.

Lauget kan herefter kun opløses ved 2/3 af alle laugsbrødres skriftlige stemme for opløsning. Laugets evt. formue og aktiver skal tilfalde Løkken Museum og Lokalhistorisk arkiv.

Således ændret i Løkken den 26. oktober 2006.